Højt oppe over polarcirklen på Norges vestkyst ligger Lofoten, som danner en landtange ud fra det norske fastland. En fjeldkæde danner en sammenhængende barriere på over 100 km i længde og 800-1000 meters højde kaldet Lofotvæggen.
Øerne er vilde og barske, med en spektakulær natur - fjelde, der tårner sig op over havet, uberørte strande med turkisblåt vand og surfing bølger i verdensklasse.
Verdens største torskefiskeri finder sted hver vinter i Lofoten, som siden 1100-tallet har eksporteret tørfisk, især til Sydeuropa.
Vesterålen ligger nord for Lofoten og består af ikke mindre 1.330 øer. Havet udenfor Vesterålen er måske det rigeste i verden, med masser af hvaler, sæler og søfugle. Nordlysovalen ligger 100 km over Vesterålen, så her er chancerne for at se nordlyset danse, ekstra gode og fra slutningen af maj til slutningen af juli er det midnatssolens som kan opleves. Her fører mærkede stier op til flotte udsigtspunkter. Den bedste får du ørigets højeste top, den 1262 meter høje Møysalen. Herfra ser du meget af Nord-Norge, og også helt til Kebnekaise, Sveriges højeste fjeld.