Gausta er en fjelddestination med aktiviteter 365 dage i året for både familier og eventyrere. På 945 m.o.h bor du lige ved foden af Gaustatoppen, et af Norges smukkeste og mest ikoniske fjelde. Gausta er et fjeldplateau ovenfor Rjukan i Tinn kommune, midt i hjertet af Telemark. Det er enkelt at komme dertil; kun 2,5 timer med bil (180 km) nordvest for Oslo eller 5,5 time (440 km) fra Gøteborg.
Gaustatoppen
Telemarks højeste fjeld på 1.883 meter over havet. Gaustatoppen er nem at komme til og tiltrækker hvert år af 120.000 besøgende.
Gaustabanen
Gaustabanen er en to-delt togrejse inde i Gaustatoppen som bringer dig næsten til toppen. Banen starter på 1150 m.o.h med et lille tog på skinner som først kører 850 meter ind i fjeldet. Derefter går du over til kabelbanen som tager dig 1080 meter op med 39 graders stigning til topstationen 1800 m.o.h. Herfra kan du fortsætte op til plateauet ved radiotårnet, hvor du ender i en højde på 1883 meter over havet, som er Gaustatoppens højeste punkt.
Krossobanen
Krossobanen er Nordens ældste og mest originale to-tovsbane og eneste i verden som fremdeles er i regulær drift. Banen består af en blå vogn (Blåbæret) og en rød vogn (Tyttebæret) som fragter dig fra Rjukan og op til foden af Hardangervidda på 5 minutter. Her oppe findes bl.a. en klatrepark.
Vemork
Historien om Vemork er en historie om mennesker, maskinkraft, kamp og kultur. Et industrieventyr med både helte og hverdagens slidere i hovedrollerne.
Oplev det som en gang var verdens største kraftstation, og som nu står på UNESCOs verdensarvsliste som en del af Rjukan-Notodden Industriarv.
Du kender måske filmen "Telemarkens helte" med bl.a. Kirk Douglas, nu kan du gå i deres fodspor på Sabotørstien, som er en 8 km lang sti der starter ved Rjukan Fjellstue og ender på Vemork kraftstation. Her følger du den samme vej som sabotørerne gik natten til 28. februar 1943. Fra juni til august arrangeres daglige guidede ture.