Stockholm

Sveriges hovedstad Stockholm ligger smukt, hvor Østersøen møder søen Mälaren. Den smukke storby består af 14 øer, forbundet af flere end 50 broer, og det skaber luft og lys og forskellige stemninger, alt efter hvilken bydel, du besøger.
Stig til vejrs og se byen fra oven i glasgondolen Sky View, kig på middelalderhuse i Gamla Stan, syng duet med ABBA, shop i det hippe kvarter Söder, se inspirerende fotoudstillinger og tag på sejlture i skærgården. Med et Stockholm Pass har du gratis transport til flere busser og både og fri entré til mange museer.