Credit: Tord Baklund Visitoslo.com

Oslo og hovestadsregionen

Museer, arkitektur, restauranter og shopping – tættere på naturen 

På din vej mod Innlandet må du besøge hovedstaden – moderne og alsidige Oslo – mellem Oslofjorden og Oslomarka. Vi hos Norliv elsker Norges skønne hovedstad, og du kan glæde dig til en forrygende kombination af pulserende storbyliv og naturoplevelser – Europas grønne hovedstad, 2019!

Du kan opleve det hele inden for rimelige afstande, så du kan let nå til de mest interessante steder i byen, enten på gåben, cykel eller med offentlig transport. Desuden er Oslo internationalt kendt på grund af sin innovative madkultur, sin trendy cocktail- og kaffekultur, samt sin internationale kunstscene.

 

Credit: Visitoslo.com

Operahuset

Fremragende arkitektur

Udforsk Norges smukke operahus, designet af det norske arkitektfirma, Snøhetta. Oplev en storslået koncert eller ballet i de fantastiske sale, eller måske endda på taget!

Credit: Terje Borud Visitnorway.com

Vigelands skulpturpark

En inspirerende grøn oase midt i storbyen

Kombiner naturen med kunsten og nyd roen i storbyen, mens du slentrer gennem Gustav Vigelands skulpturpark i Frogner Parken. Her kan du opleve og forundres over ikke mindre end 200 spændende skulpturer i bronze, granit og støbejern af kunstneren, som levede fra 1869-1943.

Credit: Visitoslo.com

Nasjonalmuseet

Kunst, arkitektur og design

Fordyb dig i Norges største samlinger af kunst, arkitektur og design, når du besøger Nasjonalmuseet i Oslo. Det er også her, du kan beundre Edvard Munch’s ”Skriget” eller ”Madonna”.

Kontakt

Skriv eller ring til os, så giver vi et uforpligtende tilbud.