Handels-/lejebetingelser

1) Hvad koster ferien?
Priserne for din rejse/leje af feriebolig er angivet i danske kroner og gælder for det opgivne antal personer i det ønskede tidsrum. Ved booking er priserne inkl. elforbrug og vand, medmindre andet er anført. Obligatorisk rengøring kommer som tillæg til prisen.

2) Deltagerantal
Ferieboligen må ikke være beboet af flere personer end det personantal, der er anført på www.norliv.dk eller det anførte personantal på bekræftelsen/lejekontrakten.

3) Bestilling/betaling
Kontraktforholdet mellem gæsten og Norliv er bindende fra bestillingen.
Den bookingansvarlige skal være fyldt 25 år ved bestilling af ophold. 

Depositum er på 25 % af lejebeløbet.
Depositum opkræves ved online bestilling eller ved modtagelse af bekræftelse, som sendes pr. mail eller post.

Restbeløb indbetales senest 50 dage før ankomst.

Ved bestilling mindre end 50 dage før ankomst indbetales hele rejsens pris ved bestilling.

4) Betaling                                                                                        
Betaling kan ske på følgende måder:

1. Via online betaling (Dankort, Visa kort, MasterCard, Maestro card – se kort på website)
2. IT faktura tilsendes på mail efter booking og betales via netbank – DKK 200,- i bankgebyr
 
Betaling kan også ske ved indbetaling til vor bankkonto (se oplysninger sidst i dokumentet eller på www.norliv.dk nederst på siden).
 
Ved betaling af depositum eller hele rejsens pris, accepteres samtidig Norlivs lejebetingelser.
Er restbeløbet ikke indbetalt rettidigt, har Norliv ret til at annullere bestillingen. Depositum tilbagebetales ikke ved afbestilling.

5) Afbestilling
Ved afbestilling af rejse/feriebolig gælder følgende regler:                                    

Afbestillingen betragtes som foretaget den dag, Norliv har modtaget skriftlig meddelelse herom.
Ved afbestilling fra bestillingstidspunkt og indtil 50 dage før afrejse mister man hele depositummet.
Ved afbestilling mindre end 50 dage før ankomst hæfter gæsten 100% for booking, således mistes både depositum og restbeløb ved evt. afbestilling inden for dette tidsrum.
 
6) Ændring af ophold og Force Majeure
I tilfælde af, at den lejede feriebolig bliver solgt, der har været brand, alvorlige vandskader eller andre skader som gør boligen ubeboelig, forbeholder Norliv sig retten til at flytte vore gæster til en lignende bolig i samme område uden meromkostninger på bolig for gæsterne. Er det ikke muligt, betaler Norliv det indbetalte beløb for den lejede bolig tilbage til gæsten.
 
Særligt opmærksom skal gæster være hvis man booker ferieboliger mere end 1 år frem i tid.
 
Norliv kan ikke holdes økonomisk ansvarlig for force majeure (katastrofe, strejke, brand, optøjer, vejrforhold, storm og lignende) og udefrakommende forhold som vi ikke selv bestemmer over.

7) Rejse-og Afbestillingsforsikring
Ønsker du en rejseforsikring, beder vi dig kontakte dit forsikringsselskab.

8) Lejeperiode
Ferieboligen er som hovedregel til rådighed på ankomstdagen fra kl. 16.00 til afrejsedagen kl. 11.00. Eventuelle afvigelser fremgår af lejekontrakten. Der kan i lavsæson og andre særlige situationer være mulighed for at kunne blive i boligen til et senere aftalt tidspunkt. Det samme er gældende, hvis ferieboligen er ledig før kl. 16.00 på ankomstdagen, dog kun efter nærmere aftale.

9) Bomkort 
I nogle tilfælde må vejbom passeres for at komme til ferieboligen/lejligheden. I udgangspunktet inkluderer lejeprisen ikke bomkort, og det må påregnes, at passage gennem bom sker for egen regning.
 
10) Inventar og udstyr 
Hytter/lejligheder er, hvis ikke andet er angivet, udstyret med køkkengrej, dyner/vattæpper og hovedpuder. Med mindre andet er angivet i beskrivelsen, er alle ferieboliger el-opvarmet. Hvor der findes pejs/brændeovn kan brænde bestilles ved booking eller købes i området ved ankomst.

11) Linned, håndklæder.
Sengelinned, håndklæder, viskestykker og karklude skal medbringes i lejligheder/hytter. Sengelinned og håndklæder kan lejes ved booking af bolig. Priser finder du på hjemmesiden. Bemærk at det enkelte steder er inkluderet. Dette vil fremgå af bekræftelse/rejsebevis.

12) Rengøring 
I nogle hytter/lejligheder er det muligt selv at gøre rent ved afrejse, her vil blive opkrævet et kontrolgebyr. På andre er der obligatorisk slutrengøring. Det vil fremgå ved onlinebooking samt på bekræftelsen/lejebeviset.

13) Sengepladser 
I de fleste af vore ferieboliger er der kun deciderede sengepladser. Der er ikke mulighed for opredning på sofa, hems eller lign., hvis det ikke står under bemærkninger. Barneseng og barnestol skal bestilles ved booking – eller ring og hør nærmere om netop din feriebolig/lejlighed.

14) Internet/WiFi

Står det ikke specifikt angivet på bolig/lejlighedsbeskrivelserne, at der er internet/WIFI til rådighed, er det som hovedregel fordi det ikke forefindes i boligen/lejligheden.

Vær opmærksom på, at der i fjeldområder kan være dårlig dækning, og at der kan opleves udfald.

15) Reklamationer

Såfremt der ved ankomst er reklamationer ved ferieboligen, skal I kontakte guider eller receptionen senest den efterfølgende dag kl. 10.00. I så fald kan fejl og mangler rettes med det samme, så det er til mindst gene for gæsten.

Manglende reklamation vil medføre tab af retten til evt. senere erstatningskrav. 

16) Husdyr og rygning
Husdyr er kun tilladt i lejligheder, hvor det er oplyst. Rygning er helt forbudt indendørs. Der må i stedet ryges udenfor. Hvis dette ikke overholdes, kan erstatning forekomme.

17) Forbehold
Vi tager forbehold for evt. trykfejl. Norliv forbeholder sig ret til, i tilfælde af kontraktbrud fra ferieboligens ejers side, at erstatte ferieboligen med en anden i minimum tilsvarende standard. Norliv kan ikke drages til ansvar for prisændring ved samarbejdspartnere, på aktiviteter eller evt. transportpriser, der ligger udenfor Norlivs kontrol.  

18) Trykfejl

Norliv tager forbehold for tekniske fejl og forkert opsatte priser.

Et eksempel kan være, at en leje står til 0,00 kr. på faktura som tilsendes.

Det kan også være en helt forkert pris, hvor f.eks. et tal mangler. I sådanne tilfælde vil det vurderes, om man handler i ”god eller ond” tro.

19) Rejsegarantifonden
Norliv er medlem af den Danske Rejsegarantifond.
Medlemsnr: 2437.

Disse lejebetingelser er udfærdiget på grundlag af et etisk og moralsk hensyn til både lejer og udlejer. Vi vil til enhver tid arbejde på, at vore gæster får en god ferie i vore lejligheder!

Norliv ApS

Vestergade 41 
7700 Thisted
Danmark
Tlf. +45 96 17 01 11 
norliv@nhu.dk

CVR nr. 34482446

Bank: Sparekassen Vendsyssel
Reg.: 9070 Konto: 1625219503

IBAN-kontonummer: DK4590701625219503

BIC-kode: VRAADK21

 

Se øvrige informationer og åbningstider på vores website.