Credits: Bjørn Eide

Fabelagtig vandrerejse i Vesterålen

At vandre i Vesterålens "grønne alper" er en helt uovertruffen oplevelse for krop og sjæl. Et eventyrrige folder sig ud for dine fødder, når du vandrer i de mægtige fjelde med f.eks. smukke, grønne landskaber til den ene side, og til den anden side, hav så langt øjet rækker! Her kan du ganske enkelt blive ét med naturens egne vidundere.

Ligegyldigt hvor du går, vil den enestående kombination af fjeld og fjord eller hav gøre turen til en storslået oplevelse. På toppen af et fjeld vil du mødes af en udsigt så pragtfuld, at du slet ikke har lyst at starte på nedstigningen.

Fjelltur Vesterålen
Fjelltur Vesterålen
Fjelltur Vesterålen

Her kan du vandre

Vandreturene går i fjeldene i den sydlige del af Vesterålen. Hos Adventure 4 Life kan du komme med på guidede ture, og guiderne krydrer oplevelserne med interessante historier og faktainformation om området og den fauna, som I vandrer i.

I regionen findes mange ørne, og derfor er der stor chance for at se denne pragtfulde fugl, som svæver i luften, mens den leder efter et bytte. Elgbestanden er også høj i området, så der er gode chancer for at støde på dette fantastiske dyr.

Desuden kan du se midnatssolen i Vesterålen i perioden mellem 22. maj og 18. juli - prøv at tage med på en helt uforglemmelig vandretur, hvor du får mulighed for at sidde på en fjeldtop kl. 1 om natten, når solen er på sit laveste!

Vi samarbejder med firmaet Adventure 4 Life, som arrangerer masser af spændende vandreture, havørne og havsulesafari, fjeldture og guidede cykelture, mm. Kontakt os, så hjælper vi gerne med tilbud på din drømmerejse!

Her kan du bo

På det hyggelige Vesterålen Kysthotell kan I have base under hele opholdet. Her bor I enten i Rorbuer (små fiskerhuse), Nordlandshuse eller lejligheder, som alle er moderne indrettet med alle fornødenheder. Fælles for enhederne er, at de rummer soveværelse, stue, badeværelse og veludstyret køkken.

Læs mere om Vesterålen Kysthotell

Kontakt os

Kontakt os med jeres ønsker, så sammensætter vi gerne en pakke til jer!

Fornavn feltet er påkrævet
Efternavn er påkrævet
Indtast venligst en gyldig e-mail-adresse