Gudbrandsdalen

Natur-natur-natur - og spændende historie… 

Underskønne Gudbrandsdalen!

En af Norges længste dale, som strækker sig fra Lillehammer i syd til Romsdal i nord og mellem Valdres i vest og Østerdalen i øst. Ikke mindre end syv nationalparker ligger omkring dette område, så frem med vandreskoene eller cyklen, eller hop i kanoen eller op på hesten… Du finder fantastiske muligheder for at få naturen tæt ind på kroppen her.

Lillehammer byder også på hyggelige gader med charmerende bygninger og masser af specialforretninger. 13 km. udenfor byen ligger Hunderfossen Familiepark, som tilbyder over 50 attraktioner og aktiviteter for alle aldre.

Tag også en tur til Maihaugen, et stort friluftsmuseum, hvor du kan få et indblik i Norge gennem tiderne, når du spankulerer rundt mellem de over 200 bygninger fra forskellige tider.

Og så er Gudbrandsdalen super-populært for bl.a. vintersportsentusiasterne! I Gålå, Kvitfjell og Skeikampen og Hafjell kan du boltre dig på pisterne, fra ca. slutningen af november og frem til april måned, når vinteren har gjort sit indtog i fjeldene. Er du til alpin, langrend eller snowboard? Så kig ind på vores søsterselskab og bliv inspireret til din skiferie. Se mere på nhu.

Birkebeinerrennet

Birkebeinerennet

Et af Norges ældste langrendsløb

Det er også i Innlandet, at du kan deltage i det famøse Birkebeinerrennet, ét af Norges ældste langrendsløb på 54 km, som blev løbet for første gang i år 1205, da to krigere bragte det norske kongebarn i sikkerhed ved at løbe på ski over fjeldet. Flere spændende løb er kommet til i kølvandet på ’Birkebeineren’, bl.a. Birkebeinerløpet på 21 km, som har fundet sted i over 20 år og Birkebeinerrittet/Ultrabirken, mv., som foregår på cykel.

Peer Gynt Spelet

Peer Gynt Spelet

Flyv med på historiens vingesus

Hvert år i august arrangeres Norges mest berømte teaterstykke – Henrik Ibsens enestående fortælling om Peer Gynt – ved Gålåvatnet i Sør-Fron i Gudbrandsdalen. Den imponerende udescene ligger lige ned til vandet og danner den helt perfekte kulisse for skuespillet, som foregår netop i det område, hvor Henrik Ibsen blev inspireret til sit drama.

Oplev den helt fantastiske – nærmest troldeagtige stemning, der breder sig, når Edward Griegs mægtige musik blander sig med den smukke natur og de dygtige skuespilleres udfoldelser.

Vinter OL

Vinter-OL 1994

Måske så du Vinter-OL fra Lillehammer i 1994? Har du lyst at flyve godt 20 år tilbage i OL-tiden eller måske ca. 60 år - eller mere endnu og genopleve nogle af højdepunkterne fra dengang?
Så besøg Norges Olympiske Museum, et spændende interaktivt museum i den hyggelige by, Lillehammer. Museet er opført som hyldest til idrætten og til den folkefest, som var omkring vinter-OL - såvel i 1952 som i 1994, hvor Norge begge gange var værtsnation.

Her vil du møde OL-historien fra antikkens tid og til i dag på et museum, som er bygget op omkring autentiske genstande fra den righoldige norske OL-historie.

Kontakt os

Skriv eller ring til os, så giver vi et uforpligtende tilbud. 

Fornavn feltet er påkrævet
Efternavn er påkrævet
Indtast venligst en gyldig e-mail-adresse